Vær med

Kunne du tænke dig at bidrage til en mere bæredygtig verden sammen med os? Så se mere her

Der sker ikke noget, hvis vi ikke gør det sammen. No.17 er et hus for handling, men det er heller ikke tilfældigt, at det 17. verdensmål handler om partnerskaber. De forandringer, vi skal skabe, kommer nemlig først, når vi finder sammen.

I No.17 er der plads til alle, som vil være med til at gøre en forskel. Uanset om du har evner for at reparere, formidle eller skabe et rart sted for andre, så skal No.17 være stedet, hvor du kan møde ligesindede. 

Se nedenstående hvordan du som frivillig kan bidrage i No.17

Workshops indenfor bæredygtighedsområderne, således kan det være indenfor den miljø/klimamæssige, sociale eller økonomiske bæredygtighed alt efter kompetencer og interesse.

Kommunikationen om No.17 på online platforme. No.17 har både en Facebook, Instagram og en hjemmeside som løbende skal passes og opdateres med informationer og kreativt indhold.

Værtsrolle. No.17 består af to lokaler som er åbne for besøgende. Således har du mulighed for at modtage besøgende i No.17 herunder videreformidle det bæredygtige budskab og aktiviteter samt udstillinger i No.17.

Hvis du har interesse for at fixe og lappe fx tøj eller elektronik, så har vi brug for dig til at afholde repair caféer i vores åbne værksted. Vi har symaskiner med nål og tråd og dertilhørende stof, garn mv. til rådighed samt en høvlebænk med diverse værktøj.

No. 17 vil gerne skabe fælles aktiviteter på tværs af aldersgrupper og sociale målgrupper. Aktiviteterne kunne eksempelvis bestå af klimature/gåture eller cykelture rundt i Randers med interesserede, fællesspisnings arrangementer, samtalesaloner i No. 17's loungeområder m.m. alt efter dine interesseområder og idéer.

Du har måske allerede en forening men mangler et sted at mødes? Eller vil du være med til at skabe rammerne for, at andre kan mødes? Hvis du vil være en del af stedet, så er du også med til at bestemme, hvad der skal ske, og hvordan det skal se ud. Så simpelt er det :-)