Krea med genbrug

Kom og vær med hver tirsdag fra 12-17.

Det sociale aspekt er et vigtigt omdrejningspunkt i No.17. Hver tirsdag mødes husets kreagruppe for at være kreative sammen, drikke kaffe og dele stort og småt.

”Vi er som en lille familie med vokseværk, for der kommer hele tiden nye til. Fællesskabet i No.17 er blevet en vigtig del af mit liv, efter jeg blev skilt, og som jeg prioriterer højt,” fortæller Karina Aagaard og tilføjer:

”Vi gør meget ud af at være imødekommende og skabe en rar stemning. Vi har to regler. Du skal være god ved dig selv. Du skal være god ved andre. Du behøver ikke at kunne noget for at være her. Det vigtigste er, at du er her.”

Du er mere end velkommen; om du så er med en gang imellem eller hver tirsdag. Det er drop-in, så du kommer bare, når det passer dig, og vi vil altid blive glade for at se dig.

Hvis du har lyst til at være med, så kig forbi om tirsdagen fra kl. 11-17.

Karina, Joan og resten af kreaholdet glæder sig til at se dig.

Hvorfor har vi startet gruppen?

Vi har startet gruppen for at hygge, inspirere hinanden og se, hvad vi for eksempel kan få ud af garnrester i mixede farver, et par kasserede cowboybukser og gamle glas.

I No.17 er vi så heldige at have en masse spændende genbrugsmaterialer (fx stof, garn, strikkepinde, perler mv.), som vi må bruge gratis, ligesom der er symaskiner til fri afbenyttelse.

Til nogle projekter kan det dog være nødvendigt at have materialer med hjemmefra.

Foto: Jakob Lerche