start på hovedindhold

Klimabutik

Man kan ikke købe sig til mindre forbrug, men man kan købe klogere.

Vi ligger på en af Randers’ dejlige handelsgader, Slotsgade, og i vores butik kan du finde nogle af de produkter, der kommer fra den grønne undergrund i hele kommunen. Fællesskaber, foreninger og iværksættere med fokus på reparation, upcycling, mindre belastende produktion, lokale råvarer eller social balance kan leje sig ind på vores hylder.

Hvilke iværksættere og dertilhørende produkter vi har i huset skifter. Lige for tiden kan du finde fine sager, cykler, tasker, køkkentilbehør m.m. fra:

  • Finderiet 
  • Blå Kors
  • Krea-gruppen i No.17
  • Skovrejsning, Randers Kommune
  • STU Randers (er på vej med ny udstilling og håndlavede gaveidéer fra Uganda)

 

Cykler fra Finderiet

I No.17 kan du afprøve og købe en brugt cykel til en god pris.

Genbrugspladsen får mange fine, brugte cykler ind, som elever fra Strømmens STU henter og sætter i stand på Finderiets værksted.

Derefter kommer cyklerne ned i No.17, hvor du kan afprøve dem, inden du køber.