start på hovedindhold

Kære daginstitutioner

No.17 er også jeres sted

Hent gratis bøger, spil og legetøj

Vuggestuer og børnehaver henter brugte bøger, spil og legetøj i No.17, som er hentet ind fra genbrugspladsen i samarbejde med bl.a. Finderiet og Mødrehjælpen.

”Vi har haft vores legetøj og bøger i mange år, så det er godt slidt. Det giver nogle helt nye muligheder for os at komme i No.17 og tage børnene med. I børnehaven har vi snakket meget om genbrug og prøvet at forklare dem det. Men i No.17 bliver det til virkelighed på en måde, så de forstår det.”

Det siger Maria Platz fra Boulevardens Børnehus.

Daginstitutioner kan også komme booke en aktivitet her i No.17, som vi står for at arrangere. Sammen aftaler vi, hvad der vil være sjovt og hyggeligt for jeres børnegruppe. 

Som altid er det muligt at spise madpakker, lege og bare "være" i No.17's lokaler.